le beginning of le first chap-ter!

Jeg tog afsted i dag, og det var tidligt, men Niels (farmand) kørte mig til Århus lufthavn. Han hjalp mig også med at skjule forskellige ting rundt om i min jakke, så mine 2 kufferter kom under de 25 kilo. Dette lykkedes næste, udover 100 g. så jeg måtte vinke farvel til både Niels og opladeren til min Ipod i lufthavnen. Ryan har åbenbart ikke overskud til at bære 100 ekstra gram for mig, tsk tsk når jeg betaler hele 50 kr. har jeg også krav på en vis service!

Alt andet gik glat. Jeg var enddogvideretrodetellerej (jeg skal holde LIX-tallene oppe) så afslappet på flyveturen, at jeg helt glemte at købe min busbillet fra Stansted til Victoria Street.

Da jeg kom frem til Standsted, skyndte jeg mig op for at finde min enorme kuffert, som indeholder næsten hele klædeskabet. Jeg var lidt nervøs, for sidst jeg fløj måtte jeg, som den eneste i hele familien, tage hjem uden kuffert. Men den kom og jeg hev den ned af rullebåndet, hvorefter det gik op for mig at hele den ene side er gået op. Hmm, jeg prøver at tælle hvor mange par sokker der egentlig er tilbage. Den indiske dame bagved mig mente bestemt ikke dette var hverken det rette tidspunkt eller sted til dette, og jeg var egentlig enig. jeg traskede derfor ud i indgangspartiet til lufthavnen, og begyndte at gøre op hvad der egentlig manglede fra kufferten, (nu kommer anti-klimaks) jeg tror egentlig ikke der mangler noget, måske en sok eller lidt undertøj, meeeeen, heldigvis er begge dele noget jeg godt kan købe herovre. Jeg købte en busbillet, men det gik lidt senere op for mig, at jeg havde købt den forkerte. Istedet for en ekspresbus, skal jeg have grand-tour of suburbiaLondon, før jeg efter godt 2 timer ankommer til Victoria (dog et forkert sted, så Johanne og jeg havde problemer med at finde hinanden).

Nu sidder jeg i søsters palads og drikker vand og slapper af, jeg glæder/spænder (findes spændt overhovedet som verbum?) mig til i morgen hvor jeg skal møde den andre kristne unge kvinder som jeg skal bo sammen med.